Supervision

• Fastholde fokus på fagligheden
• Forbedre kvaliteten af den faglige indsats
• Skærpe opmærksomheden på ens egen omgang med andre, det være sig det sprog, den tone, de handlinger, de reaktioner, man selv har i forhold til andre
• Forebygge udbrændthed

Supervisionsformer

• Aktiv lytning
• Afgiftning
• Kollegial supervision
• Vejledning - undervisning
• Sparring

Supervisionsmetoder

1. Nogle af disse supervisionsformer kan anvendes to kolleger imellem:

Man vender et problem vedr. en klient/borger, og går ind og ser på og arbejder med, de følelsesmæssige reaktioner kollegaen har i kontakten med denne klient.

Dette arbejde giver medarbejderen en indsigt i, om der kan være tale om en overføring fra klient til medarbejder, eller der er tale om reaktioner hos medarbejderen selv, forårsaget af hendes/hans egen historie, eller følelsesmæssige påvirkninger fra andre, der gør sig gældende i kontakten med klienten.

Dette arbejde virker afgiftende og giver dermed mere rummelighed og et mere nuanceret syn på problemstillingen, og dermed kan der vise sig andre løsnings muligheder end tidligere.


2. Andre supervisionsformer kræver et etableret forum, hvor der er afsat et tidsrum til at arbejde mere i dybden med nogle problemstillinger. Dermed kan man komme et spadestik dybere i forståelsen af de reaktioner og interaktioner, som sagen handler om. Det kan være medarbejderne imellem eller klienter/beboere indbyrdes eller mellem en medarbejder og klient/beboer.

• Motivation, parathed og villighed hos supervisanderne til at bringe problemstillinger op
• En vis tryghed i (personale)gruppen (til at åbne op for sine sårbarheder)
• Respekt og ydmyghed over for hinandens forskelligheder, faglige og personlige forudsætninger og ikke mindst de svagheder, som også er den enkelte udviklingsområder
• Tryghed i forhold til mig som supervisor
• Jeg agerer som en supervisor, der er ærlig, tillidsvækkende, støttende og konfronterende, og som har et fagligt teoretisk fundament inden for gruppedynamiske processer
• Tavshedspligt

Supervisionsformer

• Balintmetoden

Balintmetoden er den ældste form for supervisionsgruppe for praktiserende læger og foregår ved en mundtlig sagsfremstilling. Det handler hyppigst om en patientsag og der fokuseres på læge-patientforholdet.Efter at lægen har fortalt om sin sag, reflekterer gruppen. Mens gruppen fremkommer med associationer, følelser og indbyrdes drøfter problemstillinger fra sagen, bliver den fremlæggende læge "fredet".
Når metoden bruges rigtigt, er det en meget nænsom metode. Supervisor har en facilliterende rolle, gruppen facilliteres til at associere og reflektere.
Udvikling skabes gennem bedre forståelse af læge-patientforholdet. Dette kan også udføres hos andre end læger.


• Kognitiv supervision

Ved kognitiv supervision er der fokus på, hvordan man arbejder med patienten ud fra en kognitiv terapeutisk tankegang. Ved at arbejde med tankemønstre kan der ske en ændring af den følelsesmæssige oplevelse og efterfølgende adfærd.


• Reflekterende team

Den, der medbringer en sag (supervisanden), interviewes af supervisor. Det reflekterende team arbejder med "sagen". Supervisor styrer udvekslingen mellem det reflekterende team og supervisanden.

Det væsentlige er at gå til supervision, ikke hvilken supervisionsmetode, man vælger.
Alle metoder fremmer det enkelte individs evner til at kommunikere med andre gennem en øget indsigt i hvad der sker i mødet og en øget evne til at handle reflekteret i mødet med andre.

Supervision gør således arbejdsdagen mere tilfredsstillende og forebygger udbrændthed hos deltageren.